fredag den 27. februar 2009

Videoer

De kommer senere, kan ikke overfoere dem her hvor jeg befinder mig nu, det er de for store til, saa dem har i til gode :)

Biltur fra Patnitala til Birganj

Har forsøgt at lave en lille video, hvor man kan se, hvordan nogle mennesker bor i lerhuse og bambushytter. Det er dog lidt svært at se, fordi bilen kørte lidt hurtigt, men det er sjovt at se, når man kører en tur i landet, hvor anderledes folk bor i forhold til Danmark, det er virkelig en oplevelse. Helle og jeg prøvede også at tisse ved et lerhus, hvor der boede en familie, fordi jeg skulle sådan tisse da vi kørte. Det ”toilet” består af en lille mur og to sten og så tisser man mellem de to sten :) Det er nok det sjoveste sted jeg har tisset til dags dato, det er virkelig en oplevelse.

Ris


Det man kan se på billedet ovenfor er ris, masser af ris. Og det er kvinderne i kan se, der arbejder med risen. Det er alt med håndkraft hernede, meget imponerende arbejde.

Patnitala

Onsdag d. 25/2 tog vi (Morten, Kirstine, Helle og jeg) til Patnitala, da det er der, Morten og Kirstine skal være. Det tager omkring 4 – 5 timer at køre derned i bil fra Birganj, så det er en lang tur på en meget hullet vej, så man bliver rystet godt igennem på sådan en tur.


På det ene billede ovenfor kan man se nogle børn stå i tre rækker, det er børnene på ”Saint Mathews International – English Medium School” i Patnitala, der laver morgengymnastik. Det gør de hver morgen, og de synger bl.a. også den bengalske nationalsang, det er meget sjovt at opleve. Grunden til at børnene ikke har uniformer på er, at de er ved at få lavet nye uniformer til skolen.

Da vi besøgte skolen om torsdagen (d. 26/2), havde de kun en undervisningstime og bagefter var de delt ind i tre værksteder:
1) Lege med lego
2) Synge sange
3) Lege lege


Det var rart, at de havde gjort det sådan, fordi så kunne vi være med til at lege og være sammen med børnene :) Man kan også se på det andet billede ovenfor, hvordan børnene sidder og leger med lego.

Pirganj

På billedet ovenfor kan man se Helle og jeg der står udenfor ”Saint Mathews International – English Medium School” i Pirganj, som er den skole vi skal opholde os på. Vi glæder os meget til at komme ordentlig i gang med projektet, da det er grunden til, at vi er hernede :)

torsdag den 26. februar 2009

Birganj

I disse dage bor vi i Birganj oppe ved volontørerne Peter og Christina. Vi har også besøgt vores projekt i Pirganj, og alle virker utrolig søde og glade derude – så er sikker på at det bliver en god oplevelse, at komme derud at bo.


På billedet ovenfor kan man se den vej i Birganj, som man staar paa, naar man venter på bussen. Der er stor forskel på Dhaka (hovedstaden) og landsbyerne her i Bangladesh. I Dhaka kan man finde mange steder, der er vestligt præget. Herude i landsbyerne er alt fremmed, det er meget svært at finde noget, der minder om Danmark :)


På det andet billede ovenfor kan man se, at vi sidder ude i gårdhaven i Birganj, det er et super rart sted at opholde sig. Det er også ofte vi tager frokosten derude.


Når man skal fra Birganj til Pirganj, skal man med bussen, og det kan tage alt fra tre kvarter til to timer, alt afhængig af hvilken bus man kommer på :) Har lagt en lille video ind med en bustur fra Birganj til pirganj, så man kan få lidt en fornemmelse af, hvordan det er at køre i bus hernede, det kan nemlig godt være en oplevelse. Mange busser hernede er temmelig bulede og ødelagte. Når de kører, så kører de med hornet i bund, og så skal alle andre køretøjer på vejen flytte sig – det kan godt krible en del i maven på sådan en køretur.

Kozmo



En af de sidste dage vi var i Dhaka fandt Helle og jeg en netcafe. Den hedder Kozmo og er et rigtig flot sted. Det er en cafe med trådløst netværk, så man kan sidde med sin egen computer og være på nettet, det var super lækkert. På denne lækre cafe kan man få lun brownie med vaniljeis – og mums det er GUF! I kan se lækkerierne på billedet ovenfor. Det billede hvor Morten og Kirstine sidder og nørder med min computer, det er også taget på Kozmo.

fredag den 20. februar 2009

Rickshaw



Vi har også for første gang kørt i nogle af de små fine cykler, kaldet ”Rickshaw”. Billedet af Helle og jeg er taget mens vi kørte på sådan en cykel. I kan også se dem på det andet billede, de cykler vrimler der med i Bangladesh.

Alle folk er simpelthen så venlige hernede. Alle er villige til at hjælpe en, hvis der er noget man er i tvivl om. Alle dem man møder, tilbyder altid, at man kan ringe og kontakte dem hvis man får brug for det. Bangladesh er virkelig et land hvor man bliver mødt med åbne arme. Man føler sig meget velkommen, Bangladesh kan helt klart anbefales!

Den ene dag kunne Helle og jeg rigtig godt bruge lidt afslapning og selvforkælelse, så da tog vi på Beauty Salon hvor vi fik pedicure, manicure og massage for ingen penge. Det var super rart efter at have været på sprogskole og fået en masse nyt ind i knolden og så tage hen og forkæle sig selv bagefter, det må man godt engang imellem :)

Bengalsk bus


Foto: Taget af Helle Munk

Vi kunne ikke få en CNG hjem fra kunst stedet, så vi blev nødt til at tage en bengalsk bus, det er lidt af en oplevelse kan i tro. Busserne er total bulede og proppede med mennesker, men når man sidder ned, er de okay, de er lidt vilde når man står op :P På det ene billede ser man mig i bussen og på det andet ser man Morten og Helle i bussen, der kan man også lidt fornemme hvor proppet der er, det er i hvert fald svært at komme ud igen.

University of art


Her ser man et gruppefoto af David (nederst højre), Kirstine (nederst venstre), Helle (øverst venstre), Morten (midt) og mig (øverst højre). Der er vi på ”University of art”, hvor vi så en udstilling og mødte kunstneren, det var en rigtig god oplevelse. Og de fik taget en masse billeder af os – ret skægt :)

Kirstine og musiker



På billedet er Kirstine og en kendt kristen musiker (sanger), som jeg ikke kan huske navnet på, men Kirstine har hans autograf på en plakat – godt gået Kirstine! ;)

Helle og Rikke ude at spise:



David tog os med ud til et sted han kaldte for Bengalsk Christiania. Det er et kæmpe marked, hvor der bliver solgt og udstillet utrolig mange ting. På billedet ovenfor ser man Helle og jeg på en restaurant lige i nærheden af det marked, hvor vi sad udenfor og spiste. Der fik vi utrolig stærk kylling og vi mødte en mand, der lavede papirs-blomster med love, ham har jeg dog ikke et billede af desværre.

Bangla outfit:

Foto: Taget af Helle Munk

På billedet ovenfor kan man se mig i et af mine bangla outfits. Man skal lige vænne sig til den tøjstil, men det kommer nok med tiden går jeg ud fra. Der er meget forskel på kvaliteten af tøjet og den måde det er syet på. Og det kære tørklæde, det kan godt være noget af en udfordring at holde styr på, har stadig ikke helt luret hvordan bengalerne gør, men det satser jeg på at lære oppe i Pirganj ;)

Old Dhaka:


På billederne ovenfor kan man se en masse både. Sådan en båd var vi ude at sejle med på floden i Old Dhaka, den gamle bydel.



Man fik set en masse af kysten og det var en super lækker tur. Vi gav 150 taka for 20 minutter, så det var ikke så galt. Jeg har også lagt en film ud, så man kan fornemme lidt, hvordan det var at sejle. Den eneste ulempe var vandet, det var rigtig beskidt og fyldt med en masse skrald og det havde en underlig aroma. Som man også kan se på billederne, har vi det skønneste vejr hernede, det er super lækkert. Omkring en 25 grader om dagen ca., lige en passende temperatur til os danskere :P


På billedet ovenfor kan i se mig, mens vi er ude at sejle.
På det andet billede kan i se Morten der rigtig har lagt sig godt til rette, Helle i forgrunden, Kirstine i baggrunden og vores styrmand helt bagved :)

Efter bådturen gik vi en tur i den gamle bydel og det var meget tydeligt at mange af de mennesker der boede der, aldrig havde set hvide før. Man var virkelig i fokus hele tiden og folk stirrede rigtig meget.


Kinesisk restaurant:



Her på billedet ser vi Helle og jeg da vi er på kinesisk restaurant, som man nok kan fornemme hygger vi os meget godt hernede. Lige nu nyder vi tiden i Dhaka, men på søndag d. 22/2, rejser vi op til Birganj, op til projekterne. Det glæder vi os rigtig meget til, også at møde alle de andre volontører man har sms’et med og hørt så meget om. At møde alle lærerne og alle de lokale, det bliver enormt spændende og formentlig meget anderledes end alt det, vi oplever her i Dhaka J Så skal vi også op og forsøge at bruge alt det bangla vi lærer her på sprogskolen.

CNG



Dhaka er temmelig stor, så det er umuligt at gå rundt over det hele, derfor benytter vi os meget af de små taxaer der hedder CNG. Det er den lille grønne bil i kan se ovenfor med Kirstine indeni. I kan også se film fra en køretur, da jeg har lagt to film ind her på bloggen. De er rigtig hyggelige at køre i, men mellem 16 og 20 er der ”rush hour trafic”, og der kan man holde i kø i lang, lang tid. Det kan være rigtig varmt at sidde i kø i kæmpe trafik i sådan en lille CNG på en lidt længere køretur, så glæder man sig til at komme ud igen.

Den ene gang fik vi også lov til at holde en lille pause, fordi CNG’en skulle tankes og de kører på gas. Det kan i også se på det ene billede hvor Morten er med på.


Storcenter i Dhaka




Her er vi inde i et kæmpe stort shopping center i Dhaka, det er nok det største i hele Bangladesh, der er 8 etager og der er vagter med metaldetektorer og pistoler når man kommer ind, temmelig avanceret. Men det er et sted hvor man kan købe alt, det eneste jeg ikke fandt, var tamponer og rugbrød, det tror jeg ikke findes i Bangladesh :)

søndag den 15. februar 2009

Vores guide/ven David

Dette er David, vores guide hernede i Dhaka. Han er en kanon fyr, nede paa jorden med en henrivende humor og trolig glad :) Han spiller meget, saa han gav lige en lille privat-koncert i dag for Helle, Morten, Kirstine og jeg, han er virkelig dygtig.
Han har hjulpet os med rigtig meget, og det er super skoent at moede en, der kender det hele og ved hvor alting ligger henne. Man foeler sig ikke saa vildfaren som hvis han ikke havde vaeret der.
Han har hjulpet med at skaffe os sim-kort saa vi kan have kontakt med hjemlandet - det er jo dejligt nok. Han har hjulpet os piger med at finde et sted vi kunne faa syet lidt toej, saa vi kan passe lidt ind i maengden og det var ogsaa ham der tog os med paa den gode indiske restaurante.

Folk på gaden

Foto: Taget af Helle Munk

Dem moedte vi her til aften paa ned i shopping centeret, folk elsker naar man tager billeder af dem, isaer boernene bliver helt vilde. Men alle folk er bare saa super soede og rare.

Sprogskole

Saa er vi tilbage paa skolebaenken igen, men denne gang for at laere bengali. Det er ikke et nemt sprog at laere kan jeg informere om, men det skal nok komme, det er jeg overbevist om. Det er nu nogle ganske hyggelige borde/stole man sidder paa og en fantastisk farve ogsaa :)

Gåtur i Dhaka


Der holder vi lige en lille pause i en lille forretning i Dhaka, vi traengte lige til en lille taar vand, det er en vigtig ting hernede i varmen. Det er en bengalsk 7-eleven, ej dog ikke helt, men man kan koebe meget godt hernede, mere end forventet egentlig.
Foto: Taget af Helle Munk

Indisk restaurant

Der er vi (Helle, Morten, Kirstine, David og jeg) ude at spise paa en meget fin indisk restaurante. Det kan virkelig anbefales, det er kanon mad. Vi fik tre retter mad (paa billedet er forret) og det betalte vi ca. 50 kroner pr. person for og det var en meget dyr og fin restaurante. Virkelig laekker - mums! :)

Første dag i Dhaka

Foto: Taget af Helle Munk

Foerste dag paa opdagelse i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. Vi ligner rigtg, vaske-aegte turister paa dette billede. By the way, der er stort set ingen bengalere der forstaar at laese et kort, det er stort set umluligt. Den ene gang proevede vi at spoerge to piger, der kunne en smule engelsk, hvor vi befandt os lige nu, dertil fik vi svaret: "Oh in Bangladesh." :) Se det var jo en stor hjaelp.

Mursten



Det er jo naesten samme maade vi baerer mursten paa derhjemme :)




Folk kan godt lide at baerer ting paa hovedet her i Bangladesh, men det er ikke altid man helt kan kontrollere resten af kroppen naar man skal balancere med meget vaegt paa hovedet (bemaerk manden til hoejres bukser).

El-ledninger i Dhaka



Hvis man undrer sig over vores stroemen tit gaar ud i Bangladesh er der en meget logisk forklaring. Som man kan se paa billedet er det ikke de dygtige el-instalatoerer der har vaeret paa spil. Det ligner ikke just de danske elmaster til forveksling, ikke fra min synsvinkel i al fald. Utroligt at det overhovedet kan fungere, men det goer det altsaa - det meste af tiden :)

Fattigdom



Dette var noget af det foerste vi saa da vi ville gaa lidt paa opdagelse i Dhaka-city. Et af de steder hvor, der bor rigtig mange fattige, levestandarden er ikke saa hoej lige der kan man vidst tydeligt se.

Dette er et af de mange ndtryk man faar hernede, dog er der ogsaa rigtig mange gode indtryk, det er ikke fattigdom og elendighed det hele.

Det bengalske folkefeard er utrolig venlige, helt ubeskriveligt. De er soede, rare og imoedekommende. Altid villige til at hjaelpe en, dog kan den sprogmaessige barriere vaere lidt en hindring i nogle situationer.