mandag den 4. maj 2009

Opdatering fra d. 20.3 - 5.5 2009

Nu er det ved at være rigtig lang tid siden, at jeg har opdateret min blog, men der er simpelthen sket så meget i den mellemliggende tid.

Fra d. 20. – 24. marts var Karin, Morten, Kirstine, Helle og jeg på tur til Sundarban. Det ligger i den sydlige del af Bangladesh, det er verdens største mangrove. I kan se lidt billeder fra turen nedenfor:

Mig på båden fra Dhaka til Hularhat:

Billedet nedenfor er taget på båden, som vi sejlede med, for at komme til Hularhat, hvorefter vi så blev hentet i bil og kørt til Mongla. Vi boede på et rigtig hyggeligt hotel, det var rigtig lækkert.

Besætning:

På billedet kan man se de to der passede på os, mens vi var på båden, bl.a. var de der, da vi fandt en rotte løbe rundt inde i vores kahyt, meget spændende oplevelse :)

Lille sejltur:

Dette billede er taget fra en lille båd vi sejlede med, for at komme over til et marked. Der var den flotteste solnedgang, det var en rigtig dejlig tur.

Sightseeing tirsdag d. 24/3 2009:

D. 24/3 var vi på sightseeing, det var vi om morgenen til om eftermiddagen. Vi sejlede rundt i en meget fin båd, med sofaer og det hele. Vi blev sejlet rundt en masse steder, og vi var inde at se mangroven og en landsby, rigtig hyggelig tur. Båden kan man se nedenfor.

Billeder fra mangroven:

På det ene billede kan man se mig inde i mangroven, på det andet billede kan man se ryggen af Morten, Kirstine, Helle og vores guide inde fra mangroven og på det tredje billede kan man se en kæmpe bikube. Det var spændende at opleve naturen derinde, desværre fik vi ikke set nogen bengalsk tiger :)

Billeder fra landsbyen:

Billedet nedenfor er taget fra landsbyen vi besøgte, den lå på en lille ø. Meget hyggeligt at besøge denne ø, der var utrolig idyllisk der.

Efter vi kom fra Sundarban, havde vi to uger i Pirganj, hvor vi var på projektet.

Men fra d. 8/4 – 24/4 var vi i Thailand, for at forny vores visum. Det var en super god tur til Thailand, hvor vi var i Chiang Mai, hvor vi også havde mulighed for at besøge de andre volontørers projekter, det var rigtig godt. I kan se lidt billeder fra turen nedenfor:

Farah og jeg:

På dette billede kan i se Farah og jeg. Farah er en af de volontører, der arbejder i Chiang Mai.

En aften i Chiang Mai:

På billedet ser man Louise ude til venste, derefter mig, så Farah, derefter Helene, Ane Margrethe og ude til højre Thomas.

Helene og jeg:

På billedet ser man Helene og jeg, fra en aften vi er ude at spise.

Mig der hilser på hr. Abe:

Jeg var ude at se et Monkey Show i Chiang Mai, der havde man mulighed for at hilse på en meget sød abe. Det var rigtig hyggeligt at opleve.

Den sidste tid i Bangladesh:

Nu er det den sidste mdr. i Bangladesh, og den foregår stort set med eksamen. Fra d. 3. – 18. maj er der 1st term eksamen på skolen i Pirganj. På billederne nedenfor kan i se nogle af børnene, der får ekstraundervisning inden eksamen, det er Krisna (en af lærerne) der sørger for det, efter skoletid.

Prapti og jeg:

Prapti og hendes familie bor i samme nabolag som vi gør. På det ene billede kan man se Prapti og jeg og på det andet billede kan man se Prapti’s storesøster (Progga) og jeg. De er utrolig søde de to :)

Hindu-bryllup:

Lørdag d. 2/5 var vi inviteret til hindubryllup. Det vil sige, vielsen var sket om onsdagen og så var vi (alt personale på skolen, plus påhæng) inviteret til mad om lørdagen. På billedet kan man se mig der er til hindubryllup :)

Cykel-van:

Der var et par kilometer ud til brylluppet, og når man skal et par kilometer væk, er det mest almindelige transportmiddel – en cykel-van! :) Sådan en kan i se på billedet nedenfor. Det er utrolig fascinerende, hvor mange kilo de kan cykle med.

lørdag den 21. marts 2009

Videoer:

Som lovet, kommer her, de forskellige videoer, som jeg ikke har kunnet overføre tidligere :)

Der er lidt forskelligt, både fra skolen, til morgensamling, fra undervisningen og fra fodbold.

Denne video nedenfor, er fra den daglige morgensamling på skolen, her hvor de synger den bengalske nationalsang.

Videoen nedenfor er også fra morgensamling i Pirganj, men det er fra gymnastikdelen :)

Denne video nedenfor, er fra standard 0, der synger sangen "Head and shoulders, knees and toes".

Videoen nedenfor er fra standard play, der har time med læreren Tajtrin. Standardplay er den yngste klasse på skolen, nogle af eleverne er ned til 4 år gamle, de er utrolig søde :)

Videoen nedenfor er fra fodbold.

Sari:

Foto: Taget af Helle Munk

Helle og jeg har fået købt vores første sari langt om længe, hurra. På billedet ovenfor kan man se mig i min sari. I døren kan man se en af nabokonerne, som har hjulpet os hos skrædderen, da han kun taler bengalsk og ingen engelsk.


På det andet billede kan man se Helle og jeg i vores sarier.
Foto: Taget af Helle Munk

På billedet ovenfor kan man se Dipty (madmors datter) og jeg :)
Foto: Taget af Helle Munk

På billedet kan man se Dipty, to andre nabopiger (som jeg ikke kan huske navnet, da der er utrolig mange navne at holde styr på, så kan endnu ikke huske dem alle sammen) og jeg.

Bryllup:

Foto: Taget af Helle Munk

Den ene aften kom naboen over og spurgte om vi ikke kunne tænke os, at komme med til et bengalsk bryllup samme aften. Det ville vi naturligvis gerne, da det kunne være en kæmpe oplevelse. Det er meget anderledes end et dansk bryllup. På billedet ovenfor kan man se bruden, brudgommen, svoger og jeg.


Foto: Taget af Helle Munk

På det andet billede kan man se bruden og jeg. Selvom vi overhovedet ikke kendte dem, blev vi stadig behandlet som særlige gæster, utroligt nok. Men det var en oplevelse.

Children’s Day:

Foto: Taget af Helle Munk

D. 17/3 var der Children’s Day, som man fejrer ved at samle en masse skoler her i Pirganj. Derefter går man et optog gennem byen og afslutter med konkurrencer i stavning og tegning osv. Det er et hyggeligt arrangement, men der er utrolig mange mennesker. På billederne ovenfor kan man se billeder fra optoget.

Foto: Taget af Helle Munk

På det andet billede kan man se billedet af hele forsamlingen inden konkurrencerne skal til at begynde.

Foto: Taget af Helle Munk

På dette billede kan man se Gonesh (en af lærerne) og jeg, det er også taget til Children’s Day, hvilket var en særdeles varm dag.

Beskidte tæer:

Foto: Taget af Helle Munk

Er der en ting man meget nemt for i Bangladesh, er det beskidte tæer! :) Der støver rigtig meget, så man vasker tæer mange gange dagligt. På billedet ovenfor kan man se mig, der lige er i gang med at vaske tæer, og hvis man kigger godt efter, kan man se at vandet er rimelig beskidt.

Skolen:

Foto: Taget af Helle Munk

Billedet ovenfor er taget på et lærermøde, som vi holder et par gange i ugen. Der arbejder vi med How to teach. De andre dage har vi almindelig lesson plans, hvor vi hjælper lærerne med at forberede undervisningen, kommer med gode ideer osv. Der er utrolig god atmosfære på skolen, og det er et rigtig rart sted at være :)


Foto: Taget af Helle Munk

Hver torsdag er det kort dag og da holder vi også lærermøde, men det er lidt anderledes, da det er et legemøde. Da leger vi forskellige lege med lærerne, som de evt. kan bruge i undervisningen. Denne torsdag legede vi stole-leg med dem, hvor vi brugte trommen som musik. Det var kanon skægt og alle hyggede sig rigtig meget, vi får grinet rigtig meget hernede, det er helt sikkert :)


Foto: Taget af Helle Munk

Der er også kommet tre computere på skolen, som der er nogle andre volontører der har fået ordnet. Det er et rigtig godt tiltag, og lærerne er meget vilde for at komme til at lære at bruge dem. På billedet ovenfor kan man se Tajtrin (er ikke sikker på stavemåden) og jeg ude i computerrummet. Der skal hun til at skrive eksamensspørgsmål ind på computeren, da de første eksamener allerede ligger i maj.

Skrædder:

Foto: Taget af Helle Munk

Vi har brugt en del tid hos skrædderen her i Pirganj. Vi har fået syet en del tøj og det tager ingen tid for dem at sy det, det er utrolig imponerende. Billedet ovenfor er fra skrædder-forretningen, hvor vi som sagt har tilbragt en del tid.
Foto: Taget af Helle Munk

Dette billede er også fra skrædderen, men det er den del, hvor selve arbejdet bliver udført.

Naboer:

Foto: Taget af Helle Munk

Der er stor befolkningstæthed hernede, så der er ikke så langt imellem husene. Derfor kan det heller ikke undgås, at man ses meget med sine naboer, hvilket er ganske hyggeligt. På billedet ovenfor kan man se en af nabokonerne med hendes datter Dundra (igen, er ikke sikker på stavemåden) og mig. Alle folk er utrolig venlige og hjælper en med, at man falder rigtig godt til.


Foto: Taget af Helle Munk

På det andet billede kan man se Dundra og jeg, hun er simpelthen en charmetrold uden lige, ikke til at stå for.


Foto: Taget af Helle Munk

Vi bruger også meget tid på at være sammen med børnene her fra kvarteret, hvor vi bl.a. spiller fodbold. Vi har dog også lært de to nabodrenge Sohan og Main at spille uno. Det er de to knægte man kan se ovenfor på billedet. Det hygger vi os meget med, både i dagtimerne og aftentimerne :)



De tre drenge på billedet ovenfor er Main (venstre), Medul (midt) og Sohan (højre). De er alle sammen her fra kvarteret og dem bruger vi en del tid sammen med :)

Madmor (Promilla) og familie:

Foto: Taget af Helle Munk

På billedet ovenfor kan man se vores madmor Promilla, ude i køkkenet, hvor hun laver dejlig mad til os hver dag. På dette billede er hun i gang med at lave Ruti, det er en slags flade brød vi spiser til aftensmad hver dag, med kartofler til.

Foto: Taget af Helle Munk

Dette billede af hjemme fra Promilla’s hjem, hvor hun bor med sin mand og børn. Hun bor ikke særlig langt fra os. Vi har været hjemme og besøge dem og spise ”danish pankages”, altså
almindelige danske pandekager som vi kender dem :) Det var super hyggeligt.

På billedet ovenfor kan man se Dipty og Polob, Promilla’s børn (er ikke sikker på at navnene er korrekt stavet). De er nogle herlige unger. Dipty går i standard 2 på Saint Mathews og Polob er ikke nået til skolealderen endnu, så han nøjes med at hygge sig her i kvarteret :)


På billedet kan man se Polob med min bamse, den kan børnene rigtig godt lide hernede, men den er også fin :P


Foto: Taget af Helle Munk

Her kan man se mig og Polob. Nu er han endelig tøet lidt op, han var meget bange for os i starten, men nu går det meget godt. Han er kanon sød :)

søndag den 8. marts 2009

Fodbold



Foto: Taget af Karin
Jeg var så heldig at få sponsoreret en fodbold fra Intersport i Tønder, inden jeg tog af sted. Det gør det muligt, at spille fodbold med ungerne hver dag ved 17.00 tiden :) Det er kanon hyggeligt og enormt sjovt. Har lagt et par billeder ud hvor man kan se at vi spiller. Det er ikke som man kender derhjemme fra. Målene består af sko, som fungerer som stolper, og på græsset ligger der komøg til tørre i store bunker og så går der også lidt køer og geder rundt ude i kanten :P
Når man begynder at spille, resultere det i en stor mængde af tilskuere, det kan man også se på billederne. Men det er kanon hyggeligt at spille med ungerne.

Foto: Taget af Karin
Vi fik også en af nabo konerne til at spille med, det er meget atypisk, men hun var frisk og hun var en GOD målmand! ;)